Historie og målsætning

Lillegården El blev grundlagt i Hobro i 1981, og i dag ejes og drives virksomheden af Jens Bjørn, Jan Justesen, Henrik Vraa Andersen og Brian Bruun Christensen.

Igennem alle årene har firmaet oparbejdet en stor lokal kundekreds, og er meget bevidste om betydningen af lokalområdet. Til at servicere den lokale kundekreds har Lillegården El en fast stab af spjældmontører, hvidevaremontører og kølemontører.

Siden midten af 80'erne har Lillegården El udført mange mindre og større entrepriseopgaver i hele Danmark. Med fast tilknytning til hoved- og totalentreprenører er det blevet til mange spændende opgaver og byggerier.

Udover de mere traditionelle entrepriseopgaver, har Lillegården El's industriafdeling udført installationer i forbindelse med et stort antal kraftvarmeværker, røgrensningsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg, varmepumper, elkedler og datacentre i hele landet.

På vores hovedkontor i Hobro er Lillegården Elektro placeret, som varetager salg og reparation af motorer, gear, pumper m.m.

Igennem årende har Lillegården El A/S udvidet med følgende afdelinger:

  • I 2001 køber Lillegården El Klejtrup El. Klejtrup El drives i dag som en selvstændig afdeling
  • I 2009 opretter Lillegården El en selvstændig afdeling i Århus.
  • I 2010 køber Lillegården El Svanholm El og Elektro som integreres i Lillegården El
  • I 2020 opretter Lillegården El en selvstændig afdeling i Nørager
  • I 2021 køber Lillegården El Simested El-service inkl. afdelingerne Vammen El-service og Aalestrup El-service

Lillegården El A/S beskæftiger i dag ca. 85 medarbejdere - og vi står parat til at betjene og servicere gamle som nye kunder 24 timer i døgnet.

Lillegården El kan man møde overalt i landet, men udgangspunktet og hjemmebanen er Himmerland og det Østjyske område.

Målsætning

Vi vil vokse

  • som en sund forretning
  • med en vækstrate, så organisationen og dens udvikling kan følge med

Vi vil udvikle os

  • medarbejdernes kunnen skal vedligeholdes og forbedres
  • vi vil sikre en bred intern indlæring fra høstede erfaringer på enkeltopgaver og projekter
  • vi vil arbejde aktivt med vore kompetencer

Vi vil være synlige

  • hos vore kunder i lokalområdet
  • hos samarbejdspartnere på erhvervsområdet
  • hos samarbejdspartnere indenfor industriopgaver